Indledning

Normalt opfatter vi affald som alt det, vi smider væk, men meget affald er også er en brugbar ressource, der ikke må gå tabt. For fremtiden bliver udfordringen derfor at begrænse tabet af ressourcer mest muligt og at gøre det på en måde, som tager hensyn til både miljø og økonomi. Hensigten med denne affaldsplan er også at mindske miljøbelastningen ved indsamling, behandling og bortskaffelse af affaldet.

”Affaldsplan 2009-2012” indeholder planer for, hvordan Stevns Kommune vil prioritere indsatsen på affaldsområdet i de kommende år. Desuden er der udstukket rammer for affaldshåndtering i perioden 2012-2020.

Efter kommunesammenlægning og efter indførelsen af en ny harmoniseret indsamlingsordning for husholdningsaffaldet i 2008 rummer denne plan en række initiativer, der er realistiske og kan være med til at sikre en god affaldsbehandling fremover. Det handler om at optimere denne løsning og sikre god service på affaldsområdet for både borgere og virksomheder.

Et mål for denne plan har været, at mål og initiativer skal lægge op til realistiske løsninger og at initiativerne er udformet, så brugerne finder dem hensigtsmæssige og forståelige.

Affaldsplan 2009-2012 er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Stevns d. 17. december 2009.

 
RamEplan ver. 1.1    Plan ver. 2 - offentliggjort